onsdag den 1. juli 2015

Minionskage

Minions kage
Fødselsdagskage til min søn

Min søn på 3 år havde flere gange sagt at når han havde fødselsdag så ville have en bryllupskage i flere etager. Dem er han helt vild med. Selvom en sådan kage kunne være fin, ville den nok være lige i overkanten til børnehaven. Specielt fordi flere ville holde ferie og de skulle have kagen ifbm frokost. Han ville derfor i stedet for have en kage der lignede en dæk og med Minions på. Minions er små gule væsner som oprindeligt blev kendt fra tegnefilmene Grusomme mig (1 og 2), og er pt. højaktuelle med deres egne film "Minions", som vi var inde til forpremiere på forleden.
Jeg har derfor efterlignet hovedfigurerne Kevin, Stuart og Bob, som jeg selv synes jeg har ramt meget godt. Specielt fordi figurerne er 1,5 - 2,0 cm høje, og det derfor er meget små detaljer der skulle være.
Hvis du kender min anden blog Noas mad, så ved du måske at min søn ikke kan tåle hvedemel, æg, mælk, nødder, chokolade og boghvede, men det skal jo ikke afholde en fra at lave en fin kage til ham.
Mange slags fondant indeholder spor af nødder, eller andre ting som han ikke tåler. Jeg har dog fundet ud af at Satin Ice fondant er helt uden allergener samt vegansk.
Indeni kagen er der vegansk glutenfri sandkage, som er tilsat hjemmelavet koncentreret hindbærsaft, samt lidt rød for for at gøre den helt rød. Det hvide er det som folk normalt kender som PSC (palmin smørcreme), hvor jeg har skiftet smøren ud med vegetabilsk margarine i form af FRI margarine (fra Kvickly) og Nutanas margarine (da jeg ikke havde nok af førstenævnte), samt palmin, flormelis og limesaft for at gøre cremen frisk.

Nummerplade foran: Noa
Nummerplade bagpå: 4 år




Noas storesøster på 6 år har lavet denne Minion og bananerne ved siden af


Flagkage

1 stk tilfreds dreng

Hindbærrene blev kogt kort op, derefter blev vandet
hæft fra. De blev blendet og siet, hvorefter det
blev kogt ind.

Jeg har brugt denne guide til at lave minionsne

De originale Minions.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar