fredag den 1. maj 2015

Citronmousse

Frisk Citronmousse
Super god sammen med chokolademousse.

Denne opskrift er inspireret af en lime mousse opskrift fra Himmelske kager. Jeg har gjort den lidt mere frisk, da jeg godt kan lide et tydeligt modspil til den ofte meget søde chokolade mousse.
Husk at revet citronskal skal være fra citroner som ikke er overfladebehandlede. Dvs enten økologiske eller specielle "ikke overfladebehandlede" citroner.

Ingredienser (passer til 1 lag i en 26 cm kage):
  • 4 dl piskefløde
  • 2 dl cremefraiche (Min 15%) 
  • 2 dl yoghurt natural (Min 1,5 %)
  • 1,5 dl sukker 
  • revet skal af 2 økologisk citroner 
  • 1,4 dl citronsaft (ca. 3-4 citroner) 
  • 8 blade husblas




Fremgangsmåde:
  1. Læg husblas i blød i vand.
  2. Rør cremefraiche, yoghurt, citronskal og sukker sammen, rør indtil sukkeret er opløst.
  3. Kram vandet fra husblassen når den er blød og elastisk. 
  4. Læg husblas op i 1 dl citronsaft og lun forsigtig indtil husblassen er opløst.
  5. Tilføj resten af citronsaften og rør rundt.
  6. Pisk piskefløde stift.
  7. Hæld citronsaften i en tynd stråle sammen med yoghurtblandingen.
  8. Vend yoghurtmassen op i flødeskummet. Hvis du bruger bagering eller bageform når du fylder kagen, kan du efter få minutter fylde kagen med moussen. Ellers skal den på køl og stå et par timer inden den fyldes i kagen.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar